70 12 40 63 Skriv besked

Ved nybyggeri er vi din professionelle samarbejdspartner

Nybyggeri - en stor beslutning

At bygge sit drømmehus fra bunden er ikke kun en drøm for mange, men også en stor beslutning. Det er en af de største investeringer, man foretager sig i livet. Samtidig er der tale om en længerevarende og sommetider kompliceret proces med en masse valg og beslutninger, der skal tages stilling til undervejs. Derfor er det afgørende, at man har en kompetent og pålidelig samarbejdspartner med sig undervejs, som foruden en sikker og tryg proces sikrer et resultat i særklasse.

En erfaren samarbejdspartner

Hos AB Huset gør vi alt, hvad vi kan, for at leve op til den rolle. Siden 2009 har vi hjulpet kunder i Jylland og på Fyn med at skabe deres drømmebolig - både indeni og udenpå. Vi yder hver dag en ekstra service for at tilegne os vores kunders tillid og sikre et problemfrit forløb. Vi ved af erfaring, at faste priser, aflevering til tiden, huseftersyn og en tæt dialog undervejs er altafgørende for kunden. Vælger du os som din faste partner i din realisering af boligdrømmen, er du derfor sikret et behageligt forløb med fokus på netop disse aspekter.

Gør din boligdrøm til virkelighed
Skriv venligst dit navn
Skriv venligst telefonnummer/e-mail

AB Huset er din erfarne samarbejdspartner, når din boligdrøm skal gøres til virkelighed. Vi sørger for en tryg og gnidningsfri proces fra enkel idé til færdigt hus. Vi bygger med fokus på dig som kunde samt dine ønsker og behov, ligesom vi udelukkende gør brug af de bedste håndværkere og materialer på markedet.

Din garanti for et godt resultat

Hos AB Huset har vi stort fokus på kvalitet - og kun det bedste er godt nok. Derfor gør vi udelukkende brug af de bedste materialer og de mest pålidelige og professionelle håndværkere, når opgaven hedder nybyggeri. Med andre ord bygger vi din drømmebolig på samme måde, som vi ville bygge vores eget hjem. Vi anvender bestemmelserne fra AB92 med hensyn til aflevering af byggeriet, mangler, 1 års gennemgang samt 5 års gennemgang og betalingsbetingelser. Desuden stiller vi en garanti på 15% af entreprisesummen, som sikrer dig som bygherre økonomisk i tilfælde af fejl og mangler. Garantien nedskrives løbende og bortfalder først 1 år efter indflytning. Sidst men ikke mindst tegner vi en allround forsikring mod brand, tyveri og storm i byggeperioden samt en lovpligtig byggeskadeforsikring, som sikrer husejer mod fejl og mangler i 10 år efter indflytning. Det er med til at sikre, at din boligdrøm ikke ender som et mareridt.

Hvem er vi?

Bag AB Huset står arkitekt og murer Allan Brunbjerg, der har over 15 års erfaring i branchen. Den unikke kombination af viden omkring det designmæssige aspekt og det byggetekniske aspekt gør, at jeg med udgangspunkt i dig som kunde kan udarbejde, planlægge og opføre din drømmebolig i de bedste materialer. Jeg har en passion for at rejse tidssvarende og æstetiske huse, der kombinerer design med funktionalitet i form af et minimalt vedligehold. Min store erfaring og personlige kompetencer gør, at jeg har fuld forståelse for den store beslutning og lange proces, der kommer i forbindelse med realisering af boligdrømmen. Men jeg ser det som min fineste opgave at være din kompetente partner, der sikrer en tryg proces og tæt dialog samt et færdigt nybyggeri i absolut særklasse.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vi brænder for at tegne og opføre huse, som lever op til alle dine ønsker, drømme og behov. Fra start til slut sørger vi for en simpel og overskuelig proces, hvor du blive taget med på hvert skridt på vejen. Lige fra den allerførste kontakt til den afsluttende gennemgang 5 år efter overdragelsen sørger vi for at være en professionel og kompetent samarbejdspartner, der yder en service og et stykke arbejde i særklasse. Hvis du er klar til at gøre boligdrømmen til virkelighed, er du derfor mere end velkommen til at kontakte os direkte. Så får vi en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe det perfekte hjem for dig og din familie.